9.10.07

Jul i Spor N - Etape 4

Jeg har under planlægningen af dette anlæg frygtet det tidspunkt, hvor jeg skulle lave sne omkring skinnerne. Skinnerne i spor N er jo ret små, men alligevel skal der sne ned mellem svellerne. Efter at have forsøgt forskellige ting har jeg fundet denne fremgangsmåde, som jeg synes virker godt, og som ikke er alt for svær:

  1. Skinnerne isoleres med standard isoleringslasker, der hvor skinneafsnit skal kunne strømafbrydes.
  2. Der bores huller til diverse ledninger.
  3. Skinnerne limes på pladen med kontakt/sekund lim (kan også sømmes/skrues)
  4. Hullerne mellem svellerne, både mellem skinnerne og udenpå, udfyldes med en tynd gipsblanding. Blandingen skal være så tynd, at den nemt kan pålægges med en pensel. Når blandingen er lagt glattes der med penslen som er dyppet i vand. Skinnerne tøres af umiddelbart efter.
  5. Når gipsen er tør fjernes evt. overskydende gips fra indersiden af skinnerne - det er vigtigt for at lok og vogne kan køre ubesværet. Det kan gøres med en lille skruetrækker eller en lille hobbykniv. Støvsug for at få alt støv fjernet.
  6. Skinnerne skrabes helt fri for snavs med en hobbykniv - der rengøres evt. med isopropylalkohol. Det er vigtigt at skinnerne er helt rene - ellers kører togene ikke ordentligt.
  7. Der hvor svellerne ikke er helt dækket af gips, kan der evt. males med hvid maling (det har jeg ikke nået endnu).

Vigtigt: Drys ikke området omkring skinnerne med glitterpulver eller andre midler til at opnå en mere realistisk sne-effekt. Alt løst drys vil sætte sig i lok- og vognhjul!

Bland ikke mere gips end det du kan nå at bruge på ca. 10 min. Gips har den fordel/ulempe at det tørrer meget hurtigst Min erfaring er, at efter ca. 10 min begynder gipsen i skålen at størkne.







0 Kommentarer:

Send en kommentar

<< Tilbage